Gladsaxe Judo Games 2010

Lørdag den 2. oktober 2010 afholdt klubben Gladsaxe Judo Games i Gladsaxe Sportscenter i anledning af klubbens 35 års jubilæum. Det blev et forrygende stævne med 200 ungdomskæmpere fra 4 nationer: Tyskland, Holland, Sverige og Danmark.

Fra Tyskland deltog PSV 90 Neubrandenburg. Fra Holland deltog Top Judo Utrecht. Fra Sverige deltog tre klubber fra henholdsvis Helsingborg, Ystad og Ängleholm – og fra Danmark deltog 13 klubber fra både Jylland og Sjælland. Det var Amager, Brønshøj, Gladsaxe, Helsingør, Hillerød, Holbæk, Judoexpressen, Kolding, Køge, Mitani, Silkeborg, Ramløse og Ørsø.

 I løbet af dagen blev der vist masser af fejende flot judo. Klubbens egne kæmpere klarede sig som altid godt og vandt mange medaljer. Det blev til guld for Lærke Olsen, Nicklas Langvad og Kacper Parnak. Sølv til Asger Mikkelsen og Rustam Herasimchyk. Og bronze til Malou Bentson, Matisse Dubrail, Phillip Beyer-Skov og Tor Hermansen.

Efter stævnet var vi med de tyske gæster på rundtur i København, hvor de bl.a. så Christiansborg, Rådhuspladsen,  Tivoli, Marmorkirken, Amalienborg, Langelinie, Den svenske kirke, Rosenborg og meget mere.

 Top Judo Utrecht, PSV 90 fra Neubrandenburg og Ørsø Judoklub overnattede på SportsHostel, og her blev der også holdt fest lørdag aften med taler, masser af store grillbøffer og sodavand i lange baner.

 Alt i alt blev det et fantastisk arrangement, og en flot fejring af klubbens jubilæum. Tak til klubberne for opbakningen, tak til dommerne, stævneledere og de mange hjælpere fra klubben, der fik det store arrangement til at glide flot og smertefrit og tak til kommunen for økonomiske støtte i forbindelse med besøget fra venskabsbyen, Neubrandenburg.

Se resultatlisten og flere billeder i menuen til venstre.

/Lisbeth