Her kan du se en beskrivelse af træningen for de forskellige hold.
Bemærk at du kan træne på flere hold om ugen – kontingentet er det samme!
![]() | Mikro, 3-6 årige og deres forældre | Holdet træner hver anden søndag. Træningen byder på "kvalitetstid” for børn og voksne. Børnene har enten deres mor eller far med på måtten, og når vi selv skal sige det, er det super hyggeligt. Børnene får trænet deres motorik, koordination og balance. De lærer at slå kolbøtter, stå på et ben og klatre op på skuldrene af mor eller far, som var de små cirkusprinser eller -prinsesser. Desuden bliver de første judoteknikker og -bevægelser leget ind. Man er fortrinsvis sammen med sit eget barn – men børnene kan også blive bedt om at tumle sammen, hvilket kan være en udfordring, når man ikke er så stor. |
![]() | Mini, 5-7 årige | Holdet træner hver anden fredag i lige uger. Træningen består af opvarmning, faldeøvelser og masser af små judoøvelser, hvor børnen lærer at træne holdegreb og kæmpe to og to. De introduceres også for stående kast, der til en start foregår i en stor blød måtte. |
| Børn, 7-9 årige Begyndere og let øvede | Træningen består af opvarmning, faldøvelser, basisteknik – stående og i gulvet - samt af leg og introduktion til kamp. På den måde bliver børnene rustet til såvel graduering som til at deltage i konkurrencer, hvis de ønsker det. |
|
![]() | Ungdom, 10-13 år Begyndere og let øvede | Træningen består af opvarmning, faldøvelser og basisteknikker – stående og i gulvet, samt leg og introduktion til kamp. På den måde bliver de unge rustet til såvel graduering som til at deltage i konkurrencer, hvis de ønsker det. |
![]() | Ungdom, 10-14 år Øvede | Træningen forudsætter et kendskab til de basale teknikker - stående og i gulvet. Der introduceres derfor mere avancerede teknikker, samtidig med at der er fokus på, at den enkelte unge udvikler egne favoritteknikker, som løbende forbedres. Træningen er orienteret mod såvel den tekniske udvikling som kampsituationen. Den er præget af en blanding af konkurrence, udholdenhed, styrke og teknisk træning - samtidig med at sammenholdet og den gode stemning vægtes højt. |
![]() | Åben - fra 14 år og op Begyndere og øvede | Træningen er for begyndere og øvede. Den indeholder opvarmning, faldøvelser samt såvel basisteknikker som mere avancerede teknikker og kamptræning. Træningen er fokuseret omkring den enkeltes niveau og fortsatte udvikling. |







