Kostråd

Når resultaterne begynder at tælle for den enkelte, er det vigtigt at træning og kost går hånd i hånd – specielt i en vægtfokuseret sport som judo. Det er derfor meget vigtigt, at man spiser sundt og fornuftigt, både i det daglige og op til stævner. Det kræver også, at klubben er sit ansvar bevidst.

I klubben er vi så heldige at have tilknyttet en kostvejleder. Det er Birgitte Dockner Moos, der til daglig arbejder som sundhedskonsulent.

Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og underviser løbende i sportsernæring og træningsfysiologi, ligesom hun udarbejder kostanalyser og har vejledt landshold i både judo og ishockey i forbindelse med optimering af deres præstationsevne.

Birgitte holder med mellemrum oplæg om kost og træning for klubbens medlemmer og deler gerne ud af sine gode råd til medlemmerne. Hun kan kontaktes i klubben eller på tlf. 23617649.